Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

prokurator

Oprindelige forfattere JUJ og POErs Seneste forfatter Redaktionen

prokurator, person, der i ældre tid efter anmodning varetog en andens forretninger. I Romerriget betegnede procurator en person, som romere kunne ansætte til at overvåge og lede deres økonomiske transaktioner. Fra kejser Augustus og frem benyttedes denne institution i stigende grad i den romerske offentlige administration. En lang række områder blev ledet af statslige prokuratorer, fx Roms vandforsyning, minedrift, større kejserlige godser og toldopkrævning. Prokuratorer forekom også som ledere af enkelte mindre provinser, primært som finansadministratorer. De var ofte kejserlige frigivne eller rekrutteredes fra den romerske hær.

Ordet prokurator er afledt af latin procurare, se prokura.

I middelalderen anvendtes betegnelsen inden for den romersk-katolske kirke bl.a. om personer, der mødte for andre i retssager. Det er i denne betydning, prokuratorer optræder i Danmark fra 1600-t. I løbet af 1700-t. vandt betegnelsen advokat indpas som betegnelse for en prokurator ved Højesteret. I 1868 blev betegnelserne prokurator og advokat afskaffet ved Lov om Adgang til Sagførervirksomheden og erstattet af titlen sagfører. Se også advokat.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Peter Ørsted: prokurator i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145707