prokurator

En prokurator var en person, der i ældre tid efter anmodning varetog en andens forretninger.

I Romerriget betegnede procurator en person, som romere kunne ansætte til at overvåge og lede deres økonomiske transaktioner. Fra kejser Augustus og frem benyttedes denne institution i stigende grad i den romerske offentlige administration. En lang række områder blev ledet af statslige prokuratorer, fx Roms vandforsyning, minedrift, større kejserlige godser og toldopkrævning. Prokuratorer forekom også som ledere af enkelte mindre provinser, primært som finansadministratorer. De var ofte kejserlige frigivne eller rekrutteredes fra den romerske hær.

I middelalderen anvendtes betegnelsen inden for den romerskkatolske kirke bl.a. om personer, der mødte for andre i retssager. Det er i denne betydning, prokuratorer optræder i Danmark fra 1600-tallet. I løbet af 1700-tallet vandt betegnelsen advokat indpas som betegnelse for en prokurator ved Højesteret. I 1868 blev betegnelserne prokurator og advokat afskaffet ved Lov om Adgang til Sagførervirksomheden og erstattet af titlen sagfører.