Prætorianergarden, cohors praetoria, oprindelig en relativt lille garde inden for den romerske hær, som beskyttede den øverstkommanderendes kvarter, prætorium. Fra 2 f.Kr. opholdt denne garde sig som regel i selve Rom eller fulgte i krigssituationer med kejseren ud i imperiet. Augustus organiserede den i ni elitekohorter på hver 500 mand (måske 1000), ledet af to prætorianerpræfekter. Dens opgave var fortsat at beskytte den øverstkommanderende, dvs. kejseren, og fra 23 e.Kr. lå den derfor i lejr kort uden for Rom.
Faktaboks
- Etymologi
- 1. led i ordet prætorianergarde kommer af latin praetorianus, afledt af praetor, se prætor.
Da prætorianergarden var den eneste afdeling i den romerske hær, som måtte bære våben i Italia, fik de langsomt stor politisk betydning i krisesituationer og ved kejserskift; første gang var i forbindelse med Claudius' valg til kejser i 41 e.Kr. Prætorianerpræfekterne var herefter nøglepersoner både ved fjernelse og indsættelse af kejsere, og embedet udviklede sig til et af Romerrigets mest betydningsfulde embeder, både politisk og militært. De deltog i kejserens private råd, consilium principis, og havde også en del af jurisdiktionen under sig.
Garden blev senere udvidet og nåede på et tidspunkt under kejser Vitellius op på 16 kohorter a 1000 mand, men fandt et fast leje på 10 kohorter a 1000 mand. Konstantin 1. den Store opløste garden i 312 e.Kr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.