frigiven

Frigiven, slave, der er blevet tildelt frihed eller har købt sig hertil. Frigivne kendes fra flere kulturer; betegnelsen anvendes dog især om frigivne i det klassiske græske og det romerske samfund. De spillede langt den største rolle i Romerriget, her benævnt liberti, hvor de var et væsentligt element i befolkningsstrukturen; de udgjorde imidlertid ikke en klart defineret socialgruppe. De fleste har tilhørt underklassen og har fx været husslaver, der er blevet frigivet efter lang tids tjeneste, mens andre tjente store formuer.

Slaver måtte ikke eje formue; alligevel kunne visse slaver ved arbejde for ejeren lægge penge til side og løskøbe sig. Den frigivne var dog fortsat bundet af visse forpligtelser over for den tidligere ejer. I Athen fik frigivne slaver samme status som metoiker, dvs. frie fremmede uden athensk borgerret, mens de i Romerriget fik juridisk status og navn som den tidligere ejer. Dog var deres politiske rettigheder begrænsede, fx kunne de ikke vælges til politiske embeder. Først en søn af en frigiven blev betragtet som en fribåren romer. De frigivne spillede en væsentlig rolle i erhvervslivet, især inden for handel og bankvæsen ved blandt andet at fungere som den tidligere ejers forretningsforbindelse. Kejserlige frigivne fungerede ofte som indflydelsesrige embedsmænd i Romerriget.