Divus, (lat. 'gud'), hos romerne tilnavn til de kejsere, der efter deres død blev guddommeliggjort. Cæsar opnåede som den første gudestatus, da Senatet i 43 f.Kr., året efter hans død, ved dekret bekræftede hans guddommelighed, og snart efter påbegyndtes på Forum Romanum opførelsen af et tempel til divus Julius.

Den næste, der blev tildelt divusstatus, var Augustus, der guddommeliggjordes kort efter sin død i 14 e.Kr.; derefter blev næsten alle kejsere guddommeliggjort.

Medlemmer af den kejserlige familie, herunder kejserinder, kunne også guddommeliggøres efter deres død og fik derpå tilnavnet divus/diva.

Divuskulten, hvortil der var knyttet et særligt præsteskab, var næsten udelukkende en offentlig kult. Mht. kejserkult, mens kejseren var i live, se kejser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig