Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dekurion

Oprindelig forfatter EChr Seneste forfatter Redaktionen

dekurion, medlem af det byråd, ordo decurionum, der fandtes i alle Romerrigets byer til varetagelse af det lokale styre. Det var som oftest de forhenværende magistrater, der blev udpeget hertil, og hvervet var oprindelig livsvarigt. I republikansk tid og i de første to århundreder e.Kr. var der kappestrid om at blive dekurion og stor ære forbundet med det, men det blev efterhånden en byrdefuld pligt, som bl.a. indebar personlig hæftelse for områdets skattebetaling.

Ordet dekurion kommer af latin decurio, opr. om leder af en decuria, dvs. 'enhed på ti'.

Ordet dekurion anvendtes endvidere om det romerske rytteris befalingsmænd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Christiansen: dekurion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62733