• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marcus Aurelius

Oprindelige forfattere POErs og TE-P Seneste forfatter Redaktionen

Marcus Aurelius. Relief med Marcus Aurelius kørende i triumfvogn.

Marcus Aurelius. Relief med Marcus Aurelius kørende i triumfvogn.

Marcus Aurelius, Marcus Annius Verus, som kejser Marcus Aurelius Antoninus, 121-180, romersk kejser fra 161. Marcus Aurelius, som var af spansk herkomst, blev favoriseret af kejser Hadrian og senere adopteret af kejser Antoninus Pius, med hvis datter, Faustina, han blev gift i 145. Han gjorde hurtigt karriere og beklædte konsulatet allerede i 140 og igen i 145. Ved Antoninus Pius' død i 161 overtog Marcus Aurelius problemløst magten sammen med sin adoptivbror, Lucius Verus, i et vellykket tokejsersystem, som varede frem til Verus' død i 169. Denne periode var som den efterfølgende præget af alvorlige kampe i næsten hele den nordlige og østlige del af Romerriget, især mod markomannerne ved rigets nordflanke. Også en alvorlig pest ramte i 166 ikke mindst byen Rom. Det er paradoksalt, at den filosofisk orienterede Marcus Aurelius måtte tilbringe en stor del af sin regeringstid i felten. I 176 gjorde han sin søn, Commodus, til medregent efter at have slået et alvorligt oprør ned. Få år med ro afløstes af nye angreb mod nord, og Marcus Aurelius døde i Vindobona (nuv. Wien) under kampen for endnu en gang at holde barbarerne ude fra Romerriget. Marcus Aurelius' kampe mod markomannerne er skildret på Marcus Aurelius' søjle i Rom.

Ved sin død efterlod Marcus Aurelius sig en række optegnelser fra sine senere leveår. Ukendt for hans samtidige og den umiddelbare eftertid blev de opbevaret og senere udgivet i tolv "bøger" på i alt ca. 100 sider. Der er tale om private optegnelser af fragmentarisk karakter, skrevet på græsk og øjensynlig kun tænkt for kejseren selv, en slags "åndelig dagbog". Håndskrifternes titel, "For ham selv", er dækkende.

Annonce

Indholdet udgøres af refleksioner, der stadig kredser om temaer som livets korthed og det enkelte menneskes ubetydelighed, om verdensordenens skønhed og værdi. I dette lys bliver, ligesom hos Seneca, individets håndtering af ydre goder og ydre tilskikkelser særlig vigtig; det gælder også individets forpligtelse til at arbejde for fællesskabet og for den enkelte "fælle", med hvem man deler grundvilkår.

Marcus Aurelius' filosofi er direkte inspireret af stoikeren Epiktet, men i en radikaliseret og meget prægnant udgave. Fra Epiktet har han idéen om at praktisere filosofi som en daglig "åndelig øvelse". Trods forskel i tone og karakter viderefører Marcus Aurelius også den tidlige stoicismes mere teoretiske og teknisk betonede filosofi.

Nyere forskning har lagt vægt på den kunstfærdige retoriske udarbejdelse og nødvendigheden af at forstå de enkelte optegnelser som del af en samlet verdensforståelse, der holder "pessimisme" og "optimisme", distance og engagement, i balance. På dansk er værket senest udgivet under titlen Meditationer (1996, med indledning af Villy Sørensen).

Marcus_Aurelius_statue.jpg

Kopi af den forgyldte bronzestatue af Marcus Aurelius. Statuen stammer fra kejserens egen tid og viser ham til hest iført tunika og feltherrekappe; hans højre hånd er løftet i en hilsegestus. Rytterstatuen er den eneste fuldt bevarede fra antikken; den undgik omsmeltning, da man efter antikken mente, at den forestillede den første kristne kejser, Konstantin 1. den Store. Statuen blev antagelig først opstillet på Caeliushøjen i Rom, men i midten af 1500-t. flyttede Michelangelo den til Capitol, for at den skulle være centrum i hans udformning af højen. I 1981 blev statuen fjernet for at forhindre yderligere ødelæggelser pga. forurening; efter restaurering blev den genopstillet i Musei Capitolini; udenfor på pladsen anbragtes en kopi. Rytterstatuen har været forbillede for flere senere statuer, bl.a. Donatellos Gattamelata i Padova og Salys statue af Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads. MeHa

Foto: Colourbox.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Ørsted, Troels Engberg-Pedersen: Marcus Aurelius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121945