Julius Civilis var en batavisk stammeleder og romersk soldat i det 1. århundrede e.v.t. I år 69 ledte Civilis en af de mest alvorlige opstande mod det romerske herredømme i Gallien.

Han stammede fra en fornem gallisk slægt, som gennem generationers samarbejde med romerne havde opnået romersk borgerret og var blevet påvirket af romersk kultur. I samarbejde med andre galliske ledere forsøgte Civilis at skabe et gallisk særrige. Han baserede sit oprør først på bataverne (dramatisk skildret af Rembrandt), der boede omkring udmundingen af Rhinen, senere på den del af den romerske hær, som bestod af de ikke-romerske hjælpetropper. Efter en række sejrrige kampe vandt Civilis disse styrker for et gallisk særrige, men snart lykkedes det den romerske general Petilius Cerealis at slå Civilis, som derefter trak sig tilbage til sit kerneområde hos bataverne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig