Herodes Atticus, 101-177, græsk taler og forfatter, tilhørte den sofistiske skole. Herodes Atticus var nært knyttet til de romerske kejsere Hadrian og Antoninus Pius, og han var lærer for de senere kejsere Marcus Aurelius og Lucius Verus. Han stammede fra en umådelig velhavende familie og stod bag opførelsen af en række bygningsværker i Grækenland, bl.a. et odeion på sydsiden af Akropolis i Athen. Af hans taler og værker er kun en enkelt tale bevaret.