Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fabius

Oprindelig forfatter JeCa Seneste forfatter Redaktionen

Fabius, romersk patricierslægt, der regnes blandt de fem større familier, som dominerede romersk politik indtil 100-t. f.Kr. To fremtrædende medlemmer var Quintus Fabius Maximus Rullianus og Quintus Fabius Maximus Verrucosus, kaldet Cunctator ('Nøleren'), d. 203 f.Kr.

Rullianus var mellem 322 og 295 f.Kr. konsul fem gange og diktator i 315. Han vandt en række krige, der blev ført med etruskerne og samnitterne, bl.a. Slaget ved Sentinum i 295 f.Kr., som afgjorde Den 3. Samnitiske Krig.

Cunctator var konsul fem gange mellem 233 og 209 f.Kr. Han blev for anden gang udnævnt til diktator efter romernes nederlag til Hannibal ved Trasimenosøen i 217 f.Kr. Fabius fik sit tilnavn, fordi han som hærfører undgik åbne slag og i stedet forsøgte at udmatte Hannibal. Denne taktik blev i begyndelsen stærkt kritiseret, men viste sin berettigelse på længere sigt. Cunctator, der også blev kaldt Roms skjold, var i de følgende år Roms mest betydningsfulde politiker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Carlsen: Fabius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=73755