Theveste er det antikke navn på byen Tébessa i Algeriet. Den var oprindelig en karthaginiensisk koloni. I romertiden anlagdes her en legionslejr, og Theveste blev antagelig romersk koloni i begyndelsen af 100-tallet.

Betydelige levn står i dag tilbage fra den antikke periode, bl.a. en firefrontet triumfbue for kejser Caracalla samt ruiner af et romersk amfiteater og et tempel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig