Pannonia var en romersk provins, som i det store og hele omfattede det nuværende Ungarn, dog afgrænset mod nord og øst af Donau. Mod syd løb grænsen 40-50 km syd for floden Sava, og mod vest var den næsten identisk med nutidens grænse mellem Østrig og Ungarn.

Faktaboks

Også kendt som

Pannonien, der dog også bruges som navn på området generelt i oldtid og tidlig middelalder, dvs. også uden for den romerske periode.

Pannonia blev provins ved delingen af Illyricum i år 8 e.v.t. Den blev primært etableret for at sikre forbindelseslinjen langs Sava mod de østlige provinser og for at få kontrol med den vigtige handelsvej Ravvejen, som løb gennem Pannonia fra Østersøen ned til Aquileia i Norditalien.

Dette betingede tilstedeværelsen af de ikke mindre end fire legioner, som normalt lå i provinsen. Omkring disse legioner og langs Ravvejen udvikledes allerede fra 1. årh. en omfattende urbanisering.

Langs Donau grundlagdes Carnuntum (nuværende Deutsch-Altenburg), Brigetio (Szöny) og Aquiincum (det nuværende Budapest) og langs Ravvejen bl.a. Scarbantia (Sopron), Savaria (Szombathely) og Emona (Ljubljana). Landbrug og minedrift i provinsen voksede med den øgede romerske efterspørgsel.

I 106 blev provinsen delt i to i takt med dens stigende politiske betydning og de germanske stammers voksende pres mod Romerrigets nordflanke. Aquincum blev hovedstad i den nedre del. I 405 erobredes området endeligt af den germanske stamme ostrogoterne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig