Capsa er det antikke romerske navn på den tunesiske by Gafsa. Den var oprindelig en numidisk by og et vigtigt vejknudepunkt. Under kampene mod Jugurtha blev byen i 106 f.v.t. erobret af romerne. Den blev genopbygget under kejser Trajan og fik da status af romersk by under navnet Capsa.

Af levn fra romertiden rummer den moderne by bl.a. en velbevaret fiskedam, en piscina.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig