Betydelige rester af det antikke havneanlæg i Aquileia er bevaret. Flodhavnen er mudret til, men forankringspladser og trapper fra kajkanten til landgangsstedet kan endnu ses. Parallelt med kajanlægget findes fundamenter af magasinbygninger.
Aquileia er i dag en lille by i det nordøstlige Italien med ca. 3.300 indbyggere (2017), men det var en vigtig by i både antikken og i middelalderen, og der er mange velbevarede levn fra romersk tid.
Både det arkæologiske område fra romertiden og byens middelalderlige domkirke er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.
Aquileia blev anlagt af romerne som latinsk koloni i 181 f.v.t. for at beskytte Den Italiske Halvø mod invasioner fra nord og øst. Byen var strategisk velbeliggende ved floden Natissa, nutidens Natisone, der ca. 10 km mod syd løber ud i Adriaterhavet ved Laguna di Grado. Natissa afgrænsede byens øst- og sydside. Skibe kunne sejle op ad floden og kunne forsørge byen ved en flodhavn, der umiddelbart lå øst for den republikanske bymur. I det område var floden op mod 50 meter bred. Aquileia var endestation for den vigtige handelsvej fra Østersøen til Middelhavet.
Aquileias forum blev etableret i 100-tallet f.v.t. Forumspladsen er en rektangulær plads, der måler 141 x 55 meter, og som er omgivet af bygninger. Den første bygning tilknyttet forummet er byens comitium, som blev bygget på den nordlige kortside. Bygningen blev dog allerede opgivet et sted mellem 100-50 f.v.t., og den bygning, der erstattede den, kan desværre ikke identificeres. Andre bygninger fra republikken findes under den senere basilika og består af private boliger. Gennem indskrifter ved man, at der også har været et tempel på forummet, men lokationen er endnu ukendt.
Senere, i kejsertiden, blev portikker opført langs pladsens østlige og vestlige langsider. På grundlag af søjlernes kompositte kapitæler kan portikkerne dateres til 170-180 e.v.t. Aquileia er bl.a. kendt for sin østlige portik, der blev renoveret i 1930'erne. Derudover blev også byens curia og basilika bygget. Curiaen blev bygget på resterne af comitiet og den hidtil ukendte bygning omkring 50'erne e.v.t. Basilikaen blev konstrueret i begyndelsen af 200-tallet under kejser Septimius Severus langs forumspladsen sydlige kortside.
Aquileias flodhavn er en af de bedst bevaret havneanlæg fra den romerske periode. Den blev udgravet i 1930'erne. Den strakte sig mere end 300 meter langs flodens vestlige side. Havnen, bygget på tidligere strukturer, blev fuldstændig renoveret under kejser Augustus med nyt kajanlæg og en lang bygning, der åbnede ud mod floden. Bag kajen lå en bygning, hvis fundament står tilbage og vidner om, at den oprindelig målte mere end 300 meter i længden, men ikke mere end 13 meter i bredden. Disse mål indikerer, at der er tale om et magasin, hvilket ikke er ualmindeligt ved en havn. Havneanlægget har været omgivet af et murværk, der sandsynligvis blev rejst omkring 238 e.v.t.
Den såkaldte Ravvej, der var en vigtig handels- og kommunikationslinje mellem Nord- og Centraleuropa og Middelhavsområdet, endte i Aquileia. Ad flodvejen havde byen adgang til Adriaterhavet og blev i antikken et vigtigt knudepunkt for handel. Fra byens havn kunne varer som fx jern fra den romerske provins Noricum, det nuværende Østrig, omlades til den billigere vandtransport; rav fra Østersøområdet blev ligeledes sendt videre fra Aquileia. Sydfra kunne varer som olie og keramik sejles til Aquileia, hvorfra de via et forgrenet vejnet blev fragtet nordpå.
Aquileia blev udsat for belejringer af germanerne og ofte inddraget af kejserne i deres indbyrdes stridigheder. Byen blev ødelagt af hunnerkongen Attila i 452, hvilket den aldrig overvandt, idet de fleste indbyggere valgte at slå sig ned i den nærliggende by Grado.
Aquileia var allerede fra begyndelsen af 300-tallet bispesæde og fik snart øverste myndighed over hele det nordøstlige Italien med tilgrænsende Alpeområder. Igennem hele middelalderen forsøgte Aquileia, bl.a. i kamp med Grado, at bibeholde denne position, og først i 1751 blev byen frataget sin patriarkværdighed. Under den middelalderlige domkirke fra 1000-tallet findes mosaikker fra den tidligste kendte kirke, der stammer fra 300-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.