Apta Iulia, romersk by, nuværende Apt i Provence i Frankrig. Apta blev i 1. årh. f.Kr. grundlagt af romerne ved floden Coulon og var knudepunkt på den meget vigtige romerske forbindelsesvej mellem Milano og Arles. En romersk bro (Pont Julien) ses endnu vest for byen.