Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Plataiai

Oprindelig forfatter MHH Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23055/=ud_a_129333.mp3?revision=1

Plataiai, Platææ, oldgræsk bystat i Boiotien. Plataiai var fra ca. 520 f.Kr. allieret med Athen og i modsætningsforhold til Theben, der to gange fik byen ødelagt: første gang under Den Peloponnesiske Krig i 427 f.Kr., anden gang i 373 f.Kr. Begge gange fik Plataiais befolkning asyl i Athen. Plataiai blev genopbygget for anden gang i 335 f.Kr. I 479 f.Kr. stod det afgørende landslag i Perserkrigene ved Plataiai. Perserhæren blev slået af grækernes hær, der var anført af spartaneren Pausanias 1. og sammensat af kontingenter fra 31 bystater. Deres navne står indskrevet på slangesøjlen, et sejrsmonument viet til Apollon i Delfi, men siden flyttet til Konstantinopel, hvor det stadig findes.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen: Plataiai i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142691