Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aiolis

Oprindelige forfattere MHH og SLau Seneste forfatter Redaktionen

Aiolis, landskab i det nordvestlige Lilleasien; koloniseret i protogeometrisk tid (ca.1050-950 f.Kr.) af hellenere fra Thessalien og Boiotien. De slog sig først ned på Lesbos, hvorfra de senere koloniserede kystbyerne. Af de 12 aioliske bystater var de vigtigste Kyme, Larissa og Smyrna.

Aiolisk

Græsk dialekt, der i antikken taltes i de nævnte områder. Den kendes mest fra indskrifter fra 300-t. til 100-t. f.Kr., men i litterære tekster kendes dialekten som element i det homeriske epos' kunstsprog og fra Sapfos og Alkaios' digte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Herman Hansen, Simon Laursen: Aiolis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=34477