Megalopolis, (gr. 'den store by'), antik græsk bystat i det sydlige Arkadien, grundlagt i 368 f.Kr. af Det Arkadiske Forbund ved en synoikisme af mindst 20 og højst 39 mindre byer, måske som forbundshovedstad. Efter forbundets sammenbrud søgte dele af megalopolitanerne i 361 f.Kr. at vende tilbage til de forladte byer, men oprøret blev nedkæmpet. Megalopolis var tænkt som Arkadiens bastion mod Sparta, som Megalopolis ofte førte krig mod. I 352 f.Kr. kom det til en større krig med deltagelse af adskillige bystater, og i 331 f.Kr. belejrede den spartanske konge Agis 3. Megalopolis som led i et oprør mod Makedonien, der havde gode relationer til byen.
I 235 f.Kr. blev Megalopolis medlem af Det Achaiske Forbund, og de øvrige arkadiske bystater fulgte snart efter. Den i klassisk tid store by blev siden hen tyndt befolket, og det førte til komedieverset, "den store by er en stor ødemark".
Historikeren Polybios og statsmanden Filopoimen var begge fra Megalopolis. De vigtigste ruiner er teatret, som er Grækenlands største med plads til ca. 20.000, den mægtige forbundsmødesal Thersilion, dele af den ca. 9 km lange bymur samt torvet med søjlehal og Zeustempel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.