Aitolien, landskab i Vestgrækenland. Aitolien var befolket af flere forskellige græske stammer. De talte en nordvestgræsk dialekt, som var så svær at forstå for de andre hellenere, at disse anså aitolerne for halvbarbarer. Endnu i klassisk tid boede de i landsbyer, og egentlige bystater opstod først i 300-t. f.Kr., formentlig i forbindelse med oprettelsen af Det Aitoliske Forbund før 367 f.Kr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.