Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adria

Oprindelig forfatter JeCa Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

Adria, i antikken Atria, italiensk havneby i Podeltaet. Adria var i 500- og 400-t. f.Kr. en vigtig havneby i handelen mellem grækere og etruskere. Byen har lagt navn til Adriaterhavet.

Aflejringer fra Po har flyttet kystlinjen udad, og i dag ligger Adria 22 km fra kysten. Byen var allerede i antikken forbundet med Adriaterhavet gennem en 12 km lang kanal.

I romersk tid var Adrias betydning ringe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Carlsen: Adria i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33153