Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frygien

Oprindelige forfattere AHoRa, AHyll, JChr og MHH Seneste forfatter Redaktionen

Frygien, i antikken et landskab i det nordvestlige Lilleasien. Området blev opkaldt efter frygerne, et indoeuropæisk folk, der havde bosat sig i Lilleasien ca. 1200 f.Kr. Ud over gennem arkæologiske levn kendes frygernes tidlige historie kun fra skildringer hos grækerne og assyrerne. Herodot beretter således, at frygerne var indvandret til Lilleasien fra Makedonien gennem Thrakien. I 700-t. f.Kr. etablerede de et rige med hovedstad i Gordion (nuv. Yassıhüyük SV for Ankara). I 333 f.Kr. blev riget erobret af Alexander den Store. I hellenistisk tid var området først en del af Seleukideriget, dernæst blev Østfrygien fra 279 f.Kr. besat af indtrængende keltere, mens Vestfrygien blev en del af Pergamon. I 133 f.Kr. gjorde romerne Vestfrygien til provinsen Asia, en status, som først ændredes i 300 e.Kr., da kejser Diokletian opdelte området i to provinser.

Frygisk

Det talte sprog i Frygien 1000 f.Kr. til ca. 300 e.Kr. er et indoeuropæisk sprog. Frygisk kendes gennem to grupper af indskrifter i græske eller med græsk beslægtede alfabeter, oldfrygisk fra ca. 700-300 f.Kr. og senfrygisk fra perioden omkring 200 e.Kr. Sproget, der blev stærkt påvirket af græsk, har mht. sprogligt slægtskab været sat i forbindelse med armensk, men visse træk synes også at pege vestpå til italisk og keltisk. Ifølge Platon har græsk flere vigtige låneord fra frygisk.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Holm Rasmussen, Adam Hyllested, Johnny Christensen, Mogens Herman Hansen: Frygien i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=80402