Rwanda (Historie)

Rwanda og Burundi anerkendtes ved Berlinkonferencen 1884-85 som tysk interessesfære og blev en provins i Tysk Østafrika i 1899. Belgien underlagde sig området i 1916 og fik det efter 1. Verdenskrig tildelt som mandatområde under Folkenes Forbund. Det blev under navnet Ruanda-Urundi administreret som en del af Belgisk Congo.

De belgiske kolonimyndigheder og missionærer betragtede tutsierne som en velegnet elite, gennem hvilken man kunne styre kolonien. Det bidrog til, at de etniske skel atter blev skærpet; tutsimonarkiet blev styrket, og hutuerne diskrimineret mht. fx adgang til uddannelse og indflydelse i administrationen.

I 1959 gjorde hutuerne oprør under den senere præsident Kayibandas ledelse, og da belgierne samtidig skiftede politisk kurs i forhold til de to grupper, måtte tutsikongen Kigeri 5. (f. 1938) flygte. Således blev det under en huturegering, at den selvstændige republik Rwanda i 1962 blev udråbt. I forbindelse med oprøret og en fejlslagen tutsiinvasion fra Burundi efter selvstændigheden blev 10.000-20.000 tutsier dræbt, og flere end 100.000 flygtede til nabolandene.

I 1973 tog hutuen general Habyarimana magten ved et ublodigt kup og indførte et etpartistyre. Udadtil fremstod hans politiske linje i forhold til tutsierne som moderat, og det lykkedes at forbedre forholdet til tutsistyret i Burundi og til det internationale samfund. I 1990 gik det tutsidominerede FPR, Rwandas Patriotiske Front, over grænsen fra Uganda; invasionen blev slået tilbage af regeringshæren, men fulgtes af en bølge af politisk uro og vold i Rwanda. Året efter indførtes en demokratisk forfatning, og der blev indledt fredsforhandlinger med FPR, bl.a. med henblik på at sikre eksiltutsiernes hjemvenden.

I april 1994 blev Habyarimana og Burundis præsident imidlertid dræbt, da deres fly blev skudt ned uden for Kigali. Det blev indledningen til et folkemord, der tilsyneladende var velforberedt af ledende grupper i regeringen: FN anslår at mellem 800.000 og 1 mio. tutsier og moderate hutuer blev dræbt i løbet af 100 dage, mens FN og det øvrige internationale samfund forholdt sig passive. FPR genoptog kampen og kunne i juli 1994 indtage hovedsteden og sætte sig i spidsen for en ny regering med Pasteur Bizimungu som præsident. Regeringen indledte herefter en plan, der skulle genetablere demokrati i landet i løbet af fem år. FPRs offensiv sendte over 2 mio. hutuer på flugt til nabolandene Zaire (Den Demokratiske Republik Congo) og Tanzania. Et internationalt tribunal under FN er etableret i Tanzania til at gennemføre folkemordsprocesserne, og et tilsvarende nationalt retsopgør pågår i Rwanda; i 1998 var ca. 120.000 fortsat fængslet. Pga. interne magtkampe, guerillaangreb fra hutustyrker i Den Demokratiske Republik Congo og rwandisk engagement i krigen sammesteds besluttede regeringen at forlænge den femårige overgangsperiode med fem år.

I 2003 afholdtes det første demokratiske valg; FPRs kandidat, Paul Kagame, der havde overtaget præsidentposten i 2000, vandt med 95% af stemmerne. Ved det samtidige parlamentsvalg vandt FPR og dets allierede 40 ud af 53 pladser. Valgene markerede afslutningen på en ni år lang overgangsperiode til fuldt demokrati. Der er dog stadig såvel intern som international kritik af, at regeringen ikke fuldt ud lever op til sine egne demokratiske målsætninger; der er tvivl om valgresultatet, og det kritiseres, at oppositionspartier og ikkestatslige civile organisationer er blevet forbudt, samt at politiske modstandere er blevet fængslet, bl.a. den tidligere præsident Bizimungo. Der er (2006) heller ikke nogen endelig løsning med hensyn til de hutumilitser, som opererer i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo.

I 2009 blev Rwanda medlem af The Commonwealth of Nations. I 2010 genvandt Kagame præsidentposten, idet han fik over 90% af stemmerne. Under hans ledelse har Rwanda oplevet økonomisk fremgang, men Kagame er samtidig blevet anklaget for at undertrykke oppositionen. Kagame har arbejdet for, at fransk blev udskiftet med engelsk som officielt undervisnings- og arbejdssprog; dette blev vedtaget i 2012.

Læs mere om Rwanda.