Mwanga, ca. 1865-1903, konge, kabaka, af Buganda 1884-97. Mwanga overtog magten efter sin far Mutesa 1., og 1885-87 indledte han forfølgelser af katolikker og protestanter og skabte dermed de første kristne martyrer i tropisk Afrika. Særlig efter at den britiske kolonimagt fra 1890 havde etableret sig i området, blev kabakaens magt svækket. Mwanga forsøgte flere gange at gøre oprør ved bl.a. at alliere sig med områdets muslimer. I 1899 deporterede briterne ham til Seychellerne.