Ezana, konge af Aksumriget ca. 320-360. Under Ezana antog Aksumriget kristendommen; det militære højdepunkt var erobringen af Meroë, hovedstad i Kushriget, som dermed blev tilintetgjort endeligt. Ezana antog som den første titlen kongernes konge, der senere blev brugt af de etiopiske kejsere.