Jinja, havneby ved Victoriasøen og tæt ved Victoria Niles udløb fra søen; Ugandas næststørste by, 72.900 indb. (2012). I kapløbet om at kortlægge de store afrikanske floder fandt J.H. Speke i 1862 vandfaldet Ripon Falls ved Victoria Niles udløb og mente her at have fundet Nilens kilde. I 1954 blev floden opdæmmet ved Owen Falls 5 km fra Jinja, og Ripon Falls forsvandt. Vandkraftværket ved Owen Falls har gjort Jinja til centrum for Ugandas begrænsede sværindustri.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.