Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

al-Hajj Umar

Oprindelig forfatter TDegn Seneste forfatter Redaktionen

al-Hajj Umar, egl. Umar Ibn Said Tall, ca. 1794-12.2.1864, grundlægger af Tukulorriget i det nuværende Mali. Uddannet som muslimsk præst i Mekka nød Umar stor anseelse som skriftklog og opbyggede desuden en betydelig økonomisk position som købmand. Med det udgangspunkt indledte han i begyndelsen af 1850'erne hellig krig, jihad, mod bl.a. rigerne Macina, Kaarta og Segu, som blev erobret i løbet af få år; Umar var i en periode en hindring for den franske ekspansion.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Tove Degnbol: al-Hajj Umar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176755