Wadai, muslimsk rige, grundlagt i 1500-t. nær Tchadsøen i det østlige Tchad. Riget, der var underlagt Darfur indtil slutningen af 1700-t., var ledet af samme muslimske dynasti fra første halvdel af 1600-t. indtil den franske erobring først i 1900-t. Wadai lå i skæringspunktet mellem en af hovedruterne for transsaharahandelen og den øst-vest-gående handelsrute mellem Darfur og Bornu, og slaver udgjorde en vigtig handelsvare for sultanatet.