Thomas Boni Yayi, f. 1.7.1952, beninsk politiker, præsident 2006-16. Thomas Boni Yayi har en doktorgrad i økonomi og havde en karriere inden for bankverdenen, før han stillede op til præsidentvalget i 2006. Boni Yayi vandt valgets anden runde med 75% af stemmerne og afløste Mathieu Kérékou som præsident. Boni Yayi blev genvalgt i 2011. Han fungerede som formand for African Union (AU) 1912-13. Efter udløbet af Boni Yayis anden embedsperiode som præsident trådte han i overensstemmelse med forfatningen tilbage. Han blev derefter chef for AU's valgobservatører i Ækvatorialguinea.