Olusegun Obasanjo, f. 5.3.1937, nigeriansk politiker. Som forsvarschef og præsident 1976-79 virkede Obasanjo for indførelse af civilt styre. 1995-98 sad han fængslet pga. sin kritik af det siddende militærregime. I 1999 blev han atter valgt til præsident. Han blev genvalgt i 2003, men forsøget på at få vedtaget en forfatningsændring, som ville åbne for en tredje periode, blev afvist af senatet i 2006; Obasanjo måtte derfor træde tilbage da hans embedsperiode udløb i 2007. Obasanjo regerede Nigeria i den længste demokratisk periode, landet indtil da havde oplevet, og i forhold til udlandet arbejdede han målrettet på at udbygge Nigerias position som regional stormagt.