Niger - historie

Den vestlige del af Niger var fra ca. 1100 en del af Songhairiget, der strakte sig ind i det nuværende Mali. Den sydlige del af landet var i samme periode domineret af hausastaterne, og i den nordlige del menes tuaregfolket at have hersket fra omkring 1200.

Den franske kolonialisering af området skred frem fra vest mod øst og nord fra 1880'erne til ca. 1920. I 1922 overgik Niger fra en militær til en civil koloniadministration.

Ved selvstændigheden i 1960 kom Parti progressiste nigérien-Rassemblement démocratique africain (PPN-RDA) til magten med Hamani Diori som præsident. Diori koncentrerede magten om præsidentembedet, og trods den demokratiske forfatning var Niger reelt et etpartistyre. Tørke, økonomisk krise og politisk utilfredshed med styret førte i 1974 til et militærkup, der blev ledet af Seyni Kountché. Han suspenderede forfatningen og opløste de politiske partier. I de første år neutraliserede Kountché al potentiel opposition ved enten at forbyde den eller optage den i regimets politiske enhedsorganisation, Société de développement. Kountchés efterfølger, Ali Saibou, omdannede organisationen til et politisk parti, Mouvement national pour la société de développement (MNSD), og lod i 1989 en forfatning genindføre, som sikrede MNSD, det eneste politiske parti, og præsidenten al politisk magt.

Politisk utilfredshed førte til generalstrejker og i 1992 til indførelse af en demokratisk forfatning. Ved parlamentsvalget i 1993 lykkedes det i forening tre partier at vinde over MNSD, deriblandt Convention démocratique et sociale (CDS) og Parti nigérien pour la démocratie et le progrès (PNDS). Ved det efterfølgende præsidentvalg vandt Mahamane Ousmane fra CDS. Statens økonomi var imidlertid i dyb krise. Lønninger til statsansatte, heriblandt hæren, udeblev, og der var konstant politisk uro med strejker og mindre mytterier. Efter at regeringskoalitionen var gået i opløsning i 1994, overgik regeringsmagten til MNSD og PNDS.

I 1996 overtog militæret igen magten under ledelse af generalstabschefen, Ibrahim Baré Maïnassara (1949-1999). Landets fjerde forfatning blev vedtaget ved en folkeafstemning i maj 1996. Maïnassara blev valgt ved det følgende præsidentvalg, der kritiseredes internationalt. I protest boykottede de fleste partier det følgende parlamentsvalg. I 1999 blev Maïnassara myrdet ved et militærkup. Lederen af kuppet, major Daouda Mallam Wanké (1954?-2004), dannede regering med bl.a. oppositionen. Styret annoncerede en ni måneders overgangsperiode frem til vedtagelsen af en demokratisk forfatning.

I 1999 bakkede vælgerne op om den ny forfatning, der banede vejen for præsidentvalg samt valg til parlamentet. Mamadou Tandja (f. 1938) blev valgt til ny præsident, og hans parti, Mouvement national pour la société de développement, MNSD, blev det største parti i parlamentet. I 2002 udbrød uroligheder i hæren pga. manglende lønudbetaling. Niger kom i 2003 i verdens søgelys, da bl.a. USA's præsident George Bush hævdede, at Irak tidligere havde forsøgt at købe uran i Niger til fremstilling af atomvåben. Påstanden viste sig dog ikke at have noget på sig. Mamadou Tandja blev genvalgt til præsidentposten i 2004. Under hans styre opnåedes en vis politisk stabilitet.

En kontroversiel folkeafstemning i 2009, der ændrede forfatningen, så præsidenten kunne fortsætte på posten ud over to perioder a fem år, gav anledning til stor uro og til, at verdenssamfundet isolerede landet og standsede ulandsstøtten.

Et militærkup i februar 2010 afsatte præsident Tandje og hans regering. Herefter havde militæret magten, selv om der var løftet om afholdelse af demokratiske valg. I marts 2011 blev der endelig afholdt valg, og her valgtes Mahamadou Issoufou (f. 1952) til ny præsident.