Nigers forhistorie

Arkæologiske fund vidner om, at mennesket har bosat sig i det område, der i dag udgør Niger, i perioder med fugtigere klima, mere frodig vegetation og et rigere dyreliv end i nutiden. Ved Blaka Kallia i det nordlige Niger er der bl.a. fundet håndkiler af acheuléen-type fra ældre palæolitikum. Flere bopladser kendes fra atérienkulturen, ca. 40.000-30.000 år før nu, med velformede, fladehuggede flintspidser. Under den mest tørre og kølige del af sidste istid, for 30.000-15.000 år siden, bredte ørkenen sig, og området synes ubeboet.

I det fugtige klima, der rådede ved istidens afslutning, slog jægere og fiskere sig ned ved floder og søer. Planteavl begyndte tidligt, og den ældste keramik i Sahara er fundet ved Tagalagal i Aïrbjergene, dateret til 9000-8000 f.v.t. Der kendes talrige neolitiske bosættelser fra 5000-1000-tallet f.v.t.; de mest omfattende er fundet ved Adrar Bous, hvor kvægavl blev praktiseret fra 4700-4500 f.v.t. Herfra kendes stenredskaber, fremstillet bl.a. af grøn jaspis. Udvinding og forarbejdning af kobber fra lokale forekomster fandt sted omkring Agadèz fra ca. 2000 f.v.t., mens jernfremstilling kendes fra ca. 300 f.v.t.