Mali - historie

Mali - historie, Området har været beboet af mennesker i hvert fald siden 7000 f.Kr. Med grundlæggelsen i 200-t. f.Kr. af byen Jenne ved Nigerflodens bred indledtes en epoke, hvor områdets mægtige riger og store handelsbyer hørte til de mest betydningsfulde i Afrika. De største og mest kendte riger, Ghana-, Mali- og Songhairigerne, var alle højtorganiserede og kendetegnet ved en stærk centralmagt. Deres umådelige rigdomme kom især fra kontrol med guldminerne i Fouta Djalon og handelen tværs gennem Sahara. Rigerne var blandt verdens førende kulturelle og uddannelsesmæssige centre og havde nære relationer til den arabiske verden. Som det sidste af disse riger gik Songhairiget i opløsning ca. 1600 e.Kr., men også senere mindre riger, bl.a. Kaarta-, Segu-, Tukulor- og Macinarigerne, markerede sig stærkt i regionen.

Med den franske kolonisering afsluttedes de store rigers epoke. Efter flere års kampe blev området i 1890 fransk koloni under navnet Fransk Sudan. Koloniens primære funktion var at tjene som arbejdskraftreserve for de franske aktiviteter i de mere resurserige kystkolonier. Investeringerne i fysisk og social infrastruktur var som følge heraf begrænsede, og Fransk Sudan hørte til de absolut fattigste af de afrikanske kolonilande. I juni 1960 fik Fransk Sudan politisk uafhængighed i en føderation med Senegal. Føderationen opløstes kort efter, og Republikken Mali blev udråbt i september 1960. Det nye styre under landets første præsident, Modibo Keita, var inspireret af Østeuropa og Kina. Etpartisystem, socialistisk planøkonomi og forsøg på at opnå politisk uafhængighed af den tidligere kolonimagt bragte allerede i begyndelsen af 1960'erne landet i alvorlig økonomisk og politisk krise. I 1968 blev Keita væltet ved et militærkup, der var ledet af Moussa Traoré, hvis regime ikke var væsensforskelligt fra Keitas. Den statslige kontrol med økonomien øgedes i løbet af 1970'erne, og der var fortsat kun ét parti med stor indflydelse på alle tilladte organisationer. Den økonomiske og politiske krise forværredes i 1980'erne, og i 1991 blev Traorés regime væltet ved en folkelig opstand. Fra 1992 har Mali haft flerpartisystem med frie valg til såvel parlamentet som præsidentposten.

Alpha Oumar Konare (f. 1946) blev i 1992 Malis første demokratisk valgte præsident siden uafhængigheden. Efter to valgperioder trådte han tilbage i 2002 og blev efterfulgt af den tidligere general Amadou Toumani Touré; Touré tilhører ikke noget politisk parti, men var i 1991 drivkraften bag afsættelsen af Traoré og overgangen til demokrati. Han blev genvalgt til præsident i april 2007. Siden afslutningen af den væbnede konflikt med tuaregerne i midten af 1990'erne, har Mali generelt været præget af fred, ligesom landet har oplevet økonomisk vækst. Det er dog fortsat et af verdens fattigste.

I marts 2012 blev styret væltet ved et militærkup, og præsident Touré flygtede; i april blev han anholdt i Mali. Endnu engang er det kommet til uroligheder med tuaregerne i nord, der ønsker at få deres egen selvstændige stat. I militære kredse har der været utilfredshed med, at præsidenten ikke kunne bekæmpe tuaregernes oprør, hvilket førte til kuppet. Som følge af kuppet blev landet suspenderet som medlem af Den Afrikanske Union (AU). I løbet af sommeren 2012 fik den militante islamisiske milits Ansar Dine kontrollen over det nordlige Mali. Senere på året blev landet dog genoptaget i AU. I slutningen af 2012 bredte islamistiske oprørsgrupper sig mod syd, og i januar 2013 bad regeringen om international hjælp. Frankrig støttede med militærstyrker og fly sammen med flere vestafrikanske lande. Det lykkedes for franske og malinesiske styrker at slå Ansa Dine-styrkerne i nord tilbage. Situationen er fortsat usikker i landet.

I 2013 blev der afholdt valg, det første side 2007; den tidligere premierminister Ibrahim Boubacar Keïta blev valgt til ny præsident. Med gennemførelsen af valget håber Mali, at stabilitet i landet kan genoprettes, så landet igen kan modtage international hjælp.

Læs mere om Mali.