Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hissène Habré

Oprindelige forfattere Sebro og TDegn Seneste forfatter Redaktionen

Hissène Habré, f. 13.9.1942, Tchads præsident 1982-90. Både før og efter sin tid som præsident har Habré været leder af den væbnede modstand mod skiftende regeringer i Tchad. I mange år modtog han støtte fra Frankrig, men støtten ophørte i 1990, hvorved hans brutale regime faldt efter voldsomt pres fra modstandsgrupper baseret i Sudan. Efter 1990 opholdt Habré sig i Senegal. Habrés styre var præget af grove brud på menneskerettighederne, og i 2005 blev han anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Efter at have opholdt sig i husarrest i en række år blev han formelt arresteret i 2013, og en retssag blev indledt i 2015.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Sebro, Tove Degnbol: Hissène Habré i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87792