Guinea - historie

Guinea - historie, Området har været befolket i ca. 30.000 år, og der har eksisteret landbrug i ca. 3000 år. Omkring år 900 e.Kr. indvandrede store grupper af susuer fra ørkenområderne i nord og trængte de oprindelige indbyggere, bagaerne, ud til kysten. En række susukongedømmer fik øget betydning i 1200-t., og området blev inkorporeret i Maliriget. Fra midten af 1400-t. etablerede portugiserne handelsstationer, og en stor eksport af elfenben og især slaver begyndte. Dette fortsatte indtil midten af 1800-t. I løbet af 1500-t. fik fulani kontrollen over området Fouta Djalon, og de begyndte i 1725 en hellig krig med henblik på at omvende plateauets indbyggere til islam. Fulani opretholdt magten over området indtil 1800-t.; i 1849 erklærede Frankrig kystområderne for et protektorat under navnet Rivières du Sud, i 1881 lagde almamyen (emiren) af Fouta Djalon sit land ind under fransk beskyttelse, og i 1890 blev området en fransk koloni under navnet Fransk Guinea. Kolonien blev i årene herefter yderligere udvidet trods modstand især i Fouta Djalon og i syd.

I 1946 ændredes Guineas status fra koloni til oversøisk territorium, og i 1958 tilbød de Gaulle selvstyre, hvilket afvistes af Sékou Touré fra PDG, Parti démocratique de Guinée, som ønskede fuldstændig uafhængighed. Uafhængigheden kom den 2.10.1958 efter en forudgående folkeafstemning. I vrede over resultatet afbrød Frankrig alt samarbejde, hvorved Guinea ved uafhængigheden kom til at stå over for alvorlige problemer. Sékou Touré blev landets første præsident, og snart efter blev PDG det eneste lovlige parti. Som følge af den franske holdning til uafhængigheden tøvede Vesten med at optage diplomatiske forbindelser med Guinea, hvorved det blev Østblokken, der bistod i de første år, indtil der opstod mistillid mellem Touré og Sovjetunionen. Herefter blev Guinea stadig mere isoleret, og Touré mere og mere diktatorisk. Den 22.11.1970 forsøgte en gruppe eksilguineanere, ledet af portugisiske officerer, en invasion nær Conakry, men invasionen mislykkedes.

Touré sad på magten indtil sin død i 1984, hvorefter en militærregering fulgte under ledelse af Lansana Conté; den forbød PDG. En ny forfatning blev vedtaget efter en folkeafstemning i 1990, og i 1993 vandt Conté præsidentvalget. I 1995 blev der afholdt parlamentsvalg, som præsidentens parti, Parti d'unité et du progrès, vandt. Efter rygter om valgsvindel valgte oppositionen at boykotte parlamentet. I 1996 gjorde dele af hæren oprør i Conakry, hvilket medførte store ødelæggelser i hovedstaden.

Præsident Conté blev genvalgt i 1998 og 2003, senest med overvældende 95% af stemmerne. Valget blev boykottet af oppositionen.

Uroligheder og krig i nabolandene Liberia og Sierra Leone har præget Guinea, ikke mindst i form af store flygtningestrømme og krigshandlinger på guinesisk territorium. Det har været medvirkende til Guineas skrantende politiske og økonomiske liv, hvilket forstærkes af etniske spændinger. Efter Contés død i december 2008 gennemførte officerer i hæren et kup. Moussa Dadis Camara blev leder af militærjuntaen og erklærede sig selv for præsident. Selvom kuppet blev fordømt af store dele af det internationale samfund, blev det indledningsvis hilst velkommen af mange guineanere, der håbede på en afslutning af den omfattende korruption, der havde fundet sted under Contés styre.

I december 2009 blev Dadis Camara udsat for et skudattentat og forlod landet året efter. I november 2010 blev Alpha Conde (f. 1938) præsident ved det første demokratiske valg siden selvstændigheden. Der er dog fortsat uroligheder i landet, og Alpha Conde har været udsat for et attentat, antagelig stod militære kredse bag.

Guinea blev ramt af det vestafrikanske Ebola-udbrud i 2014, hvilket satte en bremse for landets økonomiske udvikling.

Læs mere om Guinea.