Burkina Faso - historie

Burkina Faso – historie, De første af Burkina Fasos indbyggere, som kan identificeres, var folkene bobo, lobi og gurunsi, og nogle af Vestafrikas ældste kongeriger fra 1000-t. kan spores til området. Under udbredelsen af islam mellem 1300- og 1500-t. opstod en række mossi- og gurmariger i de østlige og centrale dele af landet, bl.a. mossikongedømmerne i Yatenga og Ouagadougou, som var modstandsdygtige over for de vestafrikanske stormagter Malis og Songhais ekspansion.

Først med den franske kolonierobring 1895-97 blev Yatenga og Gurma underlagt fremmed herredømme. Området blev protektorat under navnet Øvre Volta (Haute Volta); lobi gjorde dog modstand helt op til 1903. Øvre Volta var 1904-19 en del af Fransk Sudan (Mali), derpå 1919-32 administreret som egen koloni og herefter delt mellem de franske kolonier Fransk Sudan, Niger og Elfenbenskysten. Efter 2. Verdenskrig blev kolonien rekonstitueret og fra 1949 administreret som oversøisk territorium under den franske union.

På samme tid opstod en burkinsk nationalisme under ledelse af Maurice Yaméogo, og da landet 5.8.1960 opnåede selvstændighed, blev han præsident. Yaméogos korrupte og diktatoriske styre blev en skuffelse, og ved et oprør i 1966 overtog Sangoulé Lamizana magten. I 1980 var tørke og hungersnød medvirkende til hans fald.

Flere kup gennem et par år bragte ingen afklaring, men i august 1983 tog den populære Thomas Sankara magten og gennemførte en række socialistiske reformer, inspireret af Ghanas leder Jerry Rawlings. Sankara omdøbte i 1984 landet til Burkina Faso. Uenighed om bl.a. fagforeningernes rolle førte til strid mellem Sankara og Blaise Compaoré, der i 1987 stod bag et statskup; herunder blev Sankara skudt.

Efter politisk uro og demokratiseringskrav blev en ny forfatning vedtaget ved folkeafstemning i 1991. Uenighed om demokratiseringsprocessen førte til oppositionens boykot af præsidentvalget i december 1991, og Compaoré blev derfor genvalgt som eneste kandidat. I maj 1992 deltog i alt 27 partier i valg til en lovgivende forsamling. Compaorés parti, Organisation pour la démocratie populaire/Mouvement du travail (DDP/MT), opnåede betydelig majoritet, og Youssouf Quédraogo udpegedes til premierminister. I 1992-93 var Verdensbankens strukturtilpasningsprogram medvirkende til sociale uroligheder, og efter en dramatisk devaluering måtte Quédraogo i marts 1994 gå af til fordel for Roch March Christian Kaboré; social uro præger fortsat landet midt i 1990'erne.

Den politiske ustabilitet fortsatte op i anden halvdel af 1990'erne. I 1995 fik parlamentet et andetkammer med 178 medlemmer, hvoraf 114 vælges af landets traditionelle og religiøse autoriteter og de resterende af regeringen. Et parlamentsvalg i 1997 styrkede yderligere regeringspartiet. Et mord på en kritisk journalist førte fra 1998 til social uro og omfattende demonstrationer. Det hævdes, at der finder omfattende menneskerettighedskrænkelser sted i Burkina Faso, bl.a. mord på mistænkte for kriminalitet, og at landet var involveret i smugling af diamanter fra oprørere i Sierra Leone.

Blaise Compaoré blev genvalgt som præsident i 1998; valget blev boykottet af oppositionen. Forfatningens bestemmelse om, at præsidenten vælges for syv år og kun kan genvælges én gang, blev ændret i 2000. Således kunne Compaoré i 2005 lade sig vælge til præsident for tredje gang med hele 80% af stemmerne, nu for en femårig periode. I 2010 vandt han for fjerde gang præsidentposten. Ivorianske anklager, om at Burkina Faso støtter oprørere i det nordlige Elfenbenskysten, afvises af burkinerne.

Voldsom regn og oversvømmelser ramte i 2007 dele af Afrika, herunder Burkina Faso, med store ødelæggelser til følge. I 2011 og igen i 2012 var der flere uroligheder og folkelige protester over styret og stigende fødevarepriser.

Efter 27 år ved magten måtte Compaoré i oktober 2014 trække sig som præsident efter voldsomme demonstrationer imod hans styre, idet han forsøgte at ændre på forfatningen, så han kunne fortsætte på posten. Militæret tog magten i landet, og Compaoré flygtede ud af landet. Michel Kafando blev midlertidig præsident, indtil der afholdes valg i oktober 2015.

Læs mere om Burkina Faso.