Bonny, by i Sydnigeria ved Nigerdeltaet, fra 1300- eller 1400-t. centrum i Bonnyriget. Fra at have været et slægtsbaseret landsbysamfund udviklede Bonny i 1400- og 1500-t. kongelignende institutioner og fra 1600-t. større huse, hvori det sociale liv og handelen var organiseret. Takket være handel med slaver blev Bonny et stærkt rige. Efter det britiske forbud mod slavehandel i 1830 blev den vigtigste handelsvare palmeolie. Slavehandelens ophør og indre stridigheder svækkede Bonny, og da briterne i 1887 deporterede rigets konge til Guldkysten, blev Bonnys magtstilling endeligt brudt. Byen Bonny er i dag Nigerias vigtigste oliehavn.