Ashantiriget

Ashantiriget, vestafrikansk rige, som i 1700-1800-t. omfattede det meste af det nuværende Ghana. Efter at være indvandret i løbet af 1670'erne bosatte ashantifolket sig i området omkring den senere hovedstad Kumasi, og riget blev skabt, da Kumasihøvdingen Osei Tutu samlede flere nærliggende småriger til en konføderation med sig selv som asantehene, ashantiernes konge. Hans og rigets magt blev symboliseret ved Den Gyldne Stol, en trone af guld.

Den vigtigste forudsætning for rigets eksistens var kontrol over produktion og handel med guld og elfenben og senere slaver. Handelen havde tidligere været orienteret i nordgående retning, men efter etablering af europæiske handelsforter fra slutningen af 1400-t. — heriblandt det danske Christiansborg fra 1661 — blev handelen med europæerne af stigende betydning for Ashanti. I første halvdel af 1700-t. ekspanderede riget kraftigt, og omkring 1750 havde det formelt overhøjheden over størstedelen af Guldkysten og dets bagland. Således var de østlige områder inklusive Christiansborg blevet underlagt Ashantiriget i 1742. Dele af kysten var dog stadig ikke fuldt underlagt Ashantis kontrol, hvilket førte til flere konflikter, især med det samtidigt ekspanderende Fantirige. I 1807 opnåede Ashantiriget endelig herredømmet over hele Guldkysten; efter et nederlag i 1826 til et forbund af kyststater, ledet af Storbritannien, opgav Ashantiriget imidlertid i 1831 overherredømmet over kyststaterne. Ved en britisk invasion i 1874 blev hovedstaden Kumasi brændt ned, og efter endnu en invasion i 1896 blev Ashantiriget et britisk protektorat. Efter et oprør i 1900 gjorde Storbritannien i 1902 riget til en del af Guldkystkolonien. I 1935 blev en genetablering af kongemagten og af Ashantikonføderationen tilladt. Konføderationens ledere forsøgte i 1950'erne at få indført en føderal forfatning i det selvstændige Ghana, men forgæves; Ashanti er i dag en administrativ region i Ghana.