Ansar Dine,

Troens (Islams) Forsvarer, islamitisk gruppe i den nordlige del af Mali; den ledes af Iyad Ag Ghaly. Ansar Dine, der repræsenterer de islamistiske dele af tuaregerne, kæmper for at få indført sharia i landet. Fra 2012 kom det til sammenstød med regeringen, og det lykkedes at indtage Timbuktu, som Ansar Dine dog måtte opgive igen i 2013.

Ansar Dine må ikke forveksles med Ançar Dine, en sufibevægelse i det sydlige Mali, oprettet i 1980'erne, som er modstander af militant islamisme.

Se også Mali - historie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig