Yakubu Gowon, f. 19.10.1934, nigeriansk general og statsmand. Gowon udnævntes i 1966 til Nigerias hærchef og blev efter et militærkup samme år leder af militærregeringen. Han var derefter Nigerias statsoverhoved og øverstkommanderende frem til 1975. Efter krigen mod Biafra 1967-70 opnåede han stor anerkendelse i Afrika pga. sit forsøg på at forlige krigens parter. I juli 1975 blev Gowon afsat ved et ublodigt kup. Indtil 1983 opholdt han sig i Storbritannien og kunne derefter vende tilbage til Nigeria.