Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Togo

Oprindelig forfatter BJAnd Seneste forfatter Redaktionen

Togo, republik i Vestafrika. Landet blev selvstændigt i 1960 efter en fortid som tysk koloni og fransk mandatområde. Togo var 1967-2005 underlagt Gnassingbé Eyadémas autoritære styre og havde økonomisk tilbagegang fra 1980 til årtusindskiftet. Det fattige land har i mange år været præget af politisk ustabilitet.

Nationalflag

Flaget blev indført officielt i 1960. Den grønne farve symboliserer håb og landbrug, den gule viser, at folket har en tro på arbejdet som basis for landets materielle og åndelige vel, den røde står for... Læs mere om Togos nationalflag.

Togo (Landefakta)
25633248.601.png25658612.601.png
Dansk navnTogo
Lokalt navnRépublique Togolaise
Engelsk navnTogo
Uafhængighed1960
Areal56.785 km2
Indbyggertal (2015)7.550.000
HovedstadLomé
Sprogfransk (off.), ca. 40 niger-kordofanske sprog, bl.a. ewe
Befolkningewe 22%, kabyé 14%, wachi 10%, mina 6%, temba 6%, moba 5%, yoruba 3%, andre 34%
Religionnaturfolks religioner 50%, katolikker 23%, muslimer 15%, protestanter 12%
MøntenhedCFA franc
MøntkodeXOF
Internetdomænenavn.tg
BNP pr. indb. (2012)584 $
Middellevetid (2015)mænd 62 år, kvinder 67 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2013)0,473
Indeks for levevilkår (position)166

Geografi

Togo er et lille land med en kystlinje mod Guineabugten på blot 56 km. De lave Togo- og Atakorabjerge deler landet i to. Mod SØ ligger en kystslette og lave plateauer, mod NV ligger en flodslette, og længst mod nord lave bjerge. Klimaet er tropisk... Læs mere om Togos geografi.

Annonce

Sprog

Der tales over 40 niger-kordofanske sprog. I den sydlige del af landet tales især ewe, et kwa-sprog (ca. 900.000), og i den nordlige del gur-sprog, herunder kabyé (ca. 700.000). Det officielle sprog er fransk.

Forfatning

Republikken Togos forfatning er fra 1992 med ændringer fra 2002. Den foreskriver et flerpartistyre. Den lovgivende magt ligger hos et parlament med et kammer. Læs mere om Togos forfatning.

Togo, landkort.

Togo, landkort.

Uddannelse

Det franskprægede og gratis uddannelsessystem har principielt ti års skolepligt for 5-14-årige, men den opfyldes kun af ca. halvdelen af eleverne. Læs videre om uddannelse i Togo.

Historie

Området var tidlig beboet af et stort antal etniske grupper, hvoraf mange var flygtet fra krig og slavejagt fra Ashantiriget i vest eller Abomey (Dahomey) i øst. Den dominerende gruppe i syd siden 1500-t., ewe, var organiseret i bystater og menes at være indvandret vestfra i 1100-1300-t. Den største etniske gruppe i nord var kabyé. Læs videre om Togos historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Jakob Andersen: Togo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172741