Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Senegal - geografi

Oprindelig forfatter JDol Seneste forfatter sthornval

Størstedelen af Senegal består af en lavtliggende, jævn og sandet slette, der strækker sig ind til højderne ved grænsen til Guinea. På trods af sin placering i troperne er klimaet ved kysten bemærkelsesværdig køligt, hvilket skyldes en nordlig passatvind. Inde i landet kan nordøstpassaten, harmattanen, bringe varm, tør luft fra Sahara. Det er dog den årlige forskydning af den intertropiske konvergenszone, der giver de dominerende årstidsvariationer og de betydelige regionale variationer i nedbøren. I syd går regntiden fra maj til oktober, og der falder op mod 1500 mm regn om året, så der mod grænsen til Guinea Bissau er tæt tropisk skov. På højde med Dakar falder der ca. 500 mm, og området nord herfor ligger i Sahelbæltet med sparsom og ustadig nedbør i juli-september.

Senegal. Kvægmarked, 2004.

Senegal. Kvægmarked, 2004.

Naturgeografiske regioner

I Fleuve-regionen langs Senegalfloden mod nord og NØ falder der under 300 mm nedbør om året i to-tre måneder, så agerbrug er afhængigt af kunstvanding. Der er planlagt overrislingsprojekter på over 240.000 ha i håb om at mindske den store risimport. Uafklarede ejendomsforhold til jorden og manglende rentabilitet har imidlertid indtil nu medvirket til, at gennemførelsen er gået meget langsomt.

Knap halvdelen af indbyggerne, primært wolof, bor i jordnøddebassinet, der strækker sig ca. 500 km østpå fra Dakar. Det er dette område, der siden kolonitiden har været centrum for produktionen af jordnødder, som gennem mange år har været Senegals altdominerende salgsafgrøde. Franskmændene introducerede jordnøddedyrkning for senegaleserne i midten af 1800-t., og denne omlægning af produktionen var afgørende for bøndernes inddragelse i pengeøkonomien. Stadig mere af den traditionelle hirse til selvforsyning blev erstattet af jordnødder. Bønderne købte forbrugsvarer og fødevarer for indtægterne, men da prisen på jordnødder faldt op gennem 1900-t., blev ny jord inddraget til jordnøddedyrkning, samtidig med at braklægningen blev indskrænket. Resultatet blev en udpining af jorden og stor fødevareimport, som stadig belaster økonomien.

Annonce

Ferlo-området ligger som en ørkenagtig slette nord for jordnøddebæltet. Peul-nomaderne her er i vid udstrækning blevet fastboende med deres kvægflokke omkring dybe vandboringer.

Casamance syd for Gambia har nedbør nok til risdyrkning uden overrisling, hvilket diola-stammer havde udviklet til perfektion, længe før portugiserne kom hertil. Pga. den afvekslende natur og lange sandstrande har området haft en stor del af den stigende turisme. Separatistbevægelser har siden 1980'erne krævet selvstændighed, og uroligheder op gennem 1990'erne betød en alvorlig nedgang i turismen. Endelig kan Dakar med forstæder betragtes som en selvstændig region.

Senegal. Brønd i Ferlo, Sahel.

Senegal. Brønd i Ferlo, Sahel.

Befolkningen

Befolkningen vokser ca. 2,7% årlig, svarende til Vestafrikas gennemsnit, men bybefolkningen vokser 4%. Mere end 40% lever nu i bymæssig bebyggelse, hvilket er væsentlig over gennemsnittet i Afrika, heraf 2 mio. i Dakarområdet. Regeringens aids-kampagner har haft en vis succes, så antallet af hiv-smittede er betydelig lavere end i mange andre afrikanske lande.

Senegal har ca. 20 forskellige etniske grupper, hvoraf de fem største udgør ca. 85% af befolkningen. Wolof udgør ca. 43%, og derefter kommer serer (15%), peul (14%), tukulor (9%) og diola (5%). Det skønnes, at 300.000 senegalesere lever i nabolandet Mauretanien. I landets sydvestligste provins, Casamance, er der 60.000 interne flygtninge som følge af overgreb og kamphandlinger mellem regeringen og selvstændighedsbevægelsen i området.

Erhverv

Økonomien blev efter uafhængigheden reguleret af staten med statsejede virksomheder og pris- og handelskontrol. I 1979 påbegyndtes en strukturtilpasningspolitik med støtte fra Verdensbanken: sænkelse af toldbarrierer, privatiseringer, fjernelse af landbrugsstøtte, begrænsning af antallet af offentligt ansatte m.m. Resultatet var en forøget social ulighed, uden at der kom gang i økonomien. Først i slutningen af 1990'erne kom den økonomiske vækst på højde med befolkningstilvæksten.

I hele perioden har landet været stærkt afhængigt af udenlandsk, især fransk bistand, som har en værdi på over halvdelen af eksportindtægterne. Senegal er det land i Vestafrika, der modtager mest bistand pr. indbygger, men den er kraftigt faldende.

Senegal. Bager, 1999.

Senegal. Bager, 1999.

Landbruget beskæftiger 3/4 af befolkningen og bidrager med ca. 16% til BNP. Jordnødder, sukkerrør, hirse, bomuld og ris er de vigtigste afgrøder. Landbrugets store problem er at producere fødevarer nok til befolkningen, samtidig med at det skal levere eksportafgrøder og overskud til byerne. Svigtende regn har siden 1970'erne mindsket høstudbytterne og sammen med det forringede bytteforhold mindsket importindtægterne. Dette kombineret med en ineffektiv landbrugspolitik har betydet små indkomster til landbrugerne og nødvendiggjort en massiv fødevareimport.

Fiskeriet har en stadig mere fremtrædende plads i økonomien både som leverandør til industrien og til selvforsyning. Havet ud for Senegals kyst er meget fiskerigt, og sektoren tegner sig for 15% af de beskæftigede og næsten 1/3 af eksportindtægterne.

Minedrift. Minedriften er i vækst; udvinding af guld begyndte i 1997, og naturgasproduktionen forventes at vokse efter fund af et stort naturgasfelt ved Thiès. Store fosfatforekomster nær Thiès udnyttes og giver anledning til en produktion af kunstgødning. Der er desuden uudnyttede jern- og guldforekomster.

Industrien er for langt størstedelens vedkommende lokaliseret i og omkring Dakar. Det drejer sig primært om letindustri, som producerer til det lokale marked: oliemøller, sukkerraffinaderier, fødevareindustrier, tekstilindustri o.l. Pga. mangel på et købedygtigt hjemmemarked, høje produktionsomkostninger og en bureaukratisk statslig politik er industriens konkurrenceevne lav, hvilket gennemgribende privatiseringer søger at råde bod på.

Turisme er en vigtig kilde til fremmed valuta, svarende til næsten 10% af eksportindtægterne. De fleste turister udnytter det behagelige klima i december-februar til en badeferie ved de lange sandstrande, men også nationalparken Niokolo Koba i det østlige Senegal og fuglelivet i floddeltaerne er turistmål.

Læs mere om Senegal.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Dolin: Senegal - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157587