Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nigeria - geografi

Oprindelige forfattere BJAnd, PEhl og Sebro Seneste forfatter Redaktionen

Som størstedelen af Vestafrika ligger Nigeria på et nederoderet grundfjeld af granit fra Prækambrium, og indtil for 190 mio. år siden, før Atlanterhavet blev dannet, hang Nigeria sammen med NØ-Brasilien. Terrænet er i hovedsagen jævnt; i den centrale del findes et højtliggende plateau med stærkt eroderede bjerge, Josplateauet, i 1200 m højde. Herfra løber floderne i alle retninger, men i øvrigt strømmer floderne overvejende mod syd. Vigtigst er Niger og Benue, der gennemskærer landet fra hhv. NV og NØ; de mødes midt i landet og strømmer mod syd til det store Nigerdelta ved Bonnybugten. Mod sydøst stiger landet brat op mod grænsen til Cameroun.

Klimaet er tropisk; i Sydnigeria er temperaturerne ret konstante og over 30°C. Der er to regntider og to tørtider, og en høj luftfugtighed får varmen til at virke trykkende. I Nordnigeria er klimaet tørt, og der er kun én regntid (juni-august). Gennemsnitstemperaturerne er ret konstante, men der kan være store døgnudsving, fra 45°C om dagen til 5-10° om natten. Fra november til marts blæser den tørre harmattan sand og støv fra Sahara ind over landet.

Den naturlige plantevækst afspejler nedbørsmængden og varierer fra sumpede lagune- og deltaområder med mangrove og regnskov i syd til Sahelbæltets tørre busksteppe mod nord. Tidligere har der levet meget storvildt i Nigeria, men mange arter er nu fåtallige eller helt udryddet.

Annonce

Befolkning

De fleste statistiske oplysninger for Nigeria er behæftet med stor usikkerhed, men med over 130 mio. indb. er landet blandt verdens ti folkerigeste, og befolkningstilvæksten er næsten 2,4% om året. Selvom de mange etniske grupper hver har deres sprog, historie og kultur, er der visse fællestræk, bl.a. det udvidede familiesystem med flere generationer i samme husstand.

De største befolkningsgrupper er ibo (se igbo), yoruba samt hausa og fulani, som repræsenterer væsentlige sprog- og kulturtræk i hhv. Øst-, Vest- og Nordnigeria. Efter befolkningstal er hausa den største gruppe. I det mellemste Nigeria lever bl.a. tiv og nupe og den største koncentration af mindre etniske grupper, hvoraf mange lever forholdsvis isoleret. Disse grupper kunne hver især have været betydelige, hvis de havde indgået i en anden afrikansk statsdannelse end Nigeria. Foruden yoruba og ibo bor også bl.a. ibibio, ijaw og edo i Sydnigeria. Ved selvstændigheden i 1960 var Nigeria en forbundsstat med tre stater; i 2006 er der 36 samt et føderalt territorium omkring hovedstaden. Opsplitningen i mange stater er et forsøg på at forvalte de store etniske, sociale og økonomiske forskelle på en hensigtsmæssig måde. Der lever europæere, asiater og folk fra Mellemøsten i Nigeria, men de udgør kun en ubetydelig andel af det samlede folketal. Fremmedarbejdere fra Ghana og andre vestafrikanske lande kom til Nigeria i 1970'erne og 1980'erne. De blev tiltrukket af olieboomet og den økonomiske dynamik, men der var også tale om flugt fra tørke og en udsigtsløs økonomisk situation i hjemlandene.

I 1960 boede godt 15% af befolkningen i byer, men dette tal er vokset til næsten 50% i 2006. Lagos og Ibadan er de største byer, og de vokser hastigt. De er først og fremmest yoruba-byer, og traditionelt har yorubaerne været byboere, feudalt organiseret med obaen (kongen) residerende i byens palads. Andre bydannelser er de gamle hausa- og fulani-byer Kano og Katsina i Nordnigeria, som er opstået før 1200-t. De var vigtige håndværks- og handelsbyer for oplandets agerbrugere og kvægnomader og for de handelskaravaner, der krydsede Sahara. Også her ligger regentens, emirens, palads midt i byen, hvorfra den lokale hausabefolkning styredes af deres fulani-erobrere. Kano er nu en moderne storby og fungerer som en slags hovedstad for Nordnigeria. I SØ-Nigeria, hvor iboerne dominerer, er samfundet mindre hierarkisk; her er færre storbyer, og landsbygruppen er traditionelt den højeste form for politisk organisation.

Lagos er den by, der er vokset mest, og her er en stor del af Nigerias investeringer i handel og industri foretaget. Byen var hovedstad 1960-91, men af politiske grunde og for at tilstræbe en mere jævn geografisk udvikling af landet blev en ny hovedstad, Abuja, placeret centralt i landet og bygget op fra grunden.

Erhverv

Den lokale høvding fordeler landbrugsjorden. Borgu 1980.

Den lokale høvding fordeler landbrugsjorden. Borgu 1980.

Landbrug er det erhverv, der beskæftiger flest. Der findes mange forskellige landbrugssystemer, både med agerbrug og nomadisk husdyrhold. Noget over en tredjedel af arealet er opdyrket. Især de store nedbørsforskelle bestemmer afgrødernes fordeling. Mod nord er tørketålende afgrøder som hirse, durra og i stigende grad majs vidt udbredt. Mod syd dyrkes bl.a. yams, maniok og melbananer. Hertil kommer eksportafgrøder som bomuld og jordnødder (især mod nord), kakaoproduktion længere mod syd og palmeolie og gummi i regnskovsregionen. Gennem generationer har en form for symbiose mellem agerbrugere og nomader udviklet sig. Nomaderne holder især køer, får og geder, og nogle er også handelsfolk. Efter at bønderne har høstet, afgræsses markerne af nomadernes dyreflokke, som tilfører gødning. Når dyrene skal slagtes og kødet sælges, drives flokkene mod syd, men de årlige vandringer er blevet stadig vanskeligere, da de traditionelle vandringsveje forsvinder i den moderne udvikling. Landbruget stod i 2006 for 27% af BNP.

Industri. I kolonitiden fik lokal tekstilindustri ikke lov til at vokse frem, men efter uafhængigheden blev den hurtigt den førende branche inden for Nigerias industri. I de statslige udviklingsplaner blev der satset på at erstatte import af forbrugsvarer med lokal produktion; midlet var en protektionistisk industri- og handelspolitik med brug af toldbarrierer. Det var statens politik, at olieindkomsterne skulle investeres i udbygning af infrastruktur m.m., samt at opbygningen af forarbejdende industri ikke alene skulle baseres på udenlandske virksomheder. Staten lagde vægt på en nigeriasering af sektoren og støttede joint ventures. Industriudviklingen skete især i det sydvestlige Nigeria, men staten opfordrede til en vis spredning. 1980 var der ca. 100 større tekstilfabrikker med ca. 100.000 arbejdere, hvilket gjorde nigeriansk tekstilindustri til Afrikas tredjestørste (efter Egyptens og Sydafrikas). I 2002 var antallet af tekstilfabrikker imidlertid faldet til omkring 40.

De mange oliepenge har medført en stor stigning i antal af biler. Det kniber for vejene at følge det stigende trafikpres.

De mange oliepenge har medført en stor stigning i antal af biler. Det kniber for vejene at følge det stigende trafikpres.

Olie. Omkring 1970 blev olieudvinding en meget betydelig indkomstkilde for landet. Oliefelterne ligger i Nigers delta og ud for kysten. Allerede i 1973 stod olien for 60% af statens indtægter og 80% af eksporten. Nigeria var medlem af OPEC, og med de store prisstigninger steg olieindkomsten 31/2 gang i 1974. Men statens udgifter steg tilsvarende, og med de efterfølgende fald i oliepriser måtte Nigeria optage store udenlandske lån. Siden har landet været præget af en betydelig udenlandsk gældsbyrde og forskellige forsøg på økonomiske reformer. Landet er fortsat stærkt afhængigt af oliesektoren, men der er opbygget en bred vifte af industrivirksomheder, som efterhånden står ret stærkt på det vestafrikanske eksportmarked. Oliesektoren stod i 2006 for 95% af Nigerias eksport, dækkede 65% af det offentliges indtægter og bidrog med 20% af BNP.

Oversvømmelser gjorde 50.000 hjemløse i 2001, og oliesektoren er blevet ramt af flere eksplosioner; olieudslip har forurenet store landbrugsområder i Nigerdeltaet. Olieinteresser har udløst uenighed om grænsedragningen med Cameroun, Tchad og Ækvatorialguinea. Cameroun og Nigeria har indbragt deres sag for Den internationale Domstol i Haag. Den omstridte Bakassi-halvø blev i 2002 af Den Internationale Domstol i Haag tilkendt Cameroun, men først i 2006 indvilgede Nigeria endeligt i at trække sine styrker væk fra området. I 2003 sendte blev den første nigerianske satellit sendt i kredsløb.

Læs videre om sprog i Nigeria eller læs om Nigeria generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Jakob Andersen, Pernille Ehlers, Henrik Sebro: Nigeria - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131864