Niger (delstat), delstat i det vestlige Nigeria mellem Nigerfloden og grænsen til Benin; 65.000 km2, 3,95 mio. indb. (2006). Niger ligger i savanneområdet og hører kulturelt til Nordnigeria; den bebos af flere mindre og meget forskellige etniske grupper, nupe, kamberi, gwari, bariba og bussa, foruden hausa og fulani fra det nordlige Nigeria. Ved Kainjidæmningen på Nigerfloden ligger Nigerias største vandkraftværk. I 2000 indførtes sharia-lovgivning i delstaten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.