• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niger

Oprindelig forfatter BJAnd Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/21145/=ud_a_242140.mp3?revision=2

Niger, republik og indlandsstat i Vestafrika, et af verdens fattigste lande. Den sydlige del af landet ligger i det tørre Sahelbælte, mens de nordlige to tredjedele er ørken og busksteppe. Økonomien er baseret på kvægavl og agerbrug; hertil kommer eksport af uran. Nigers økonomi blev i 1980'erne og 1990'erne ramt af både tørke og faldende mineralpriser. Store folkevandringer i forbindelse med tørken har ført til konflikter mellem forskellige etniske grupper.

Niger (Landefakta)
25632976.601.png 25658306.601.png
Dansk navn Niger
Lokalt navn République du Niger
Engelsk navn Niger
Uafhængighed 1960
Areal 1.300.000 km2
Indbyggertal (2015) 18.000.000
Hovedstad Niamey
Sprog fransk (off.), hausa, djerma og ca. 20 andre afrikanske sprog
Befolkning hausa 53%, songhai 21%, tuareg 10%, fulani 10%, kanuri 4%, andre 2%
Religion muslimer 89%, naturfolks religioner 11%
Møntenhed CFA franc
Møntkode XOF
Nationalitetsmærke til biler RN
Internetdomænenavn .ne
BNP pr. indb. (2011) 399 $
Middellevetid (2015) mænd 54 år, kvinder 56 år
Indeks for levevilkår (HDI, 2013) 0,337
Indeks for levevilkår (position) 187

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1959. Den orange farve står for Sahara, den grønne symboliserer sydens regnskove samt håb, den hvide repræsenterer ... Læs mere om Nigers nationalflag.

Geografi

Arealmæssigt er Niger Vestafrikas største stat, og landet strækker sig fra Sahara i nord gennem Sahelbæltet til den nordlige del af Sudansavannen mod syd. Læs mere om Nigers geografi.

Annonce

Sprog

Ca. halvdelen af befolkningen taler det afroasiatiske sprog hausa, og ca. 1 mio. det nigerkordofanske fulani. Læs mere om sprog i Niger.

Religion

Islam har eksisteret i Niger siden 1400-t., men blev for alvor spredt i 1800-t. I 1990'erne er ca. 90% af befolkningen muslimer, mens 5% er kristne ... Læs mere om religion i Niger.

Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1999 og vedtaget efter en folkeafstemning. Den garanterer et flerpartisystem og sigter mod en magtbalance mellem præsident, regering og lovgivningsmagt. Læs mere om forfatningen i Niger.

Uddannelse

Uddannelsessystemet i Niger er siden selvstændigheden i 1960, da blot 5% af alle børn gik i skole, stærkt udbygget ... Læs mere om uddannelse i Niger.

Massemedier

Selv efter afrikanske forhold er massemedier meget lidt udbredt i Niger. Da pressefriheden introduceredes i 1990-91, betød det dog, at regeringsdagbladet Sahel fik konkurrence af andre blade på både fransk og hausa. Læs mere om massemedier i Niger.

Film

Etnografen Jean Rouch lavede i 1950'erne dokumentarfilm i Mali og Niger. Moustapha Alassane (f. 1942) debuterede i 1962 og fik succes med westernparodien Le Retour d'un aventurier (1966) ... Læs mere om filmproduktion i Niger.

Ordet Niger kommer af lat. niger 'sort'.

Forhistorie

Arkæologiske fund vidner om, at mennesket har bosat sig i landet i perioder med fugtigere klima, mere frodig vegetation og et rigere dyreliv end i nutiden. Læs mere om Nigers forhistorie.

Historie

Den vestlige del af Niger var fra ca. 1100 en del af Songhairiget, der strakte sig ind i det nuværende Mali. Læs mere om Nigers historie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Jakob Andersen: Niger i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131847