Beninbugten, del af Guineabugten ud for Vestafrika. Den strækker sig fra Voltaflodens munding i Ghana til Nigerflodens delta i Nigeria. Kysten kaldtes tidligere for Slavekysten; herfra udskibedes en stor del af slaverne i den store transatlantiske slavehandel. I bugten foregår en del offshore-olieproduktion, især ud for Nigerdeltaet.