Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benin - geografi

Oprindelige forfattere BJAnd og Sebro Seneste forfatter Redaktionen

Benin er et langt, smalt land; befolkningen tilhører en lang række forskellige etniske grupper.

Befolkning og erhverv

De ca. 8 mio. indbyggere tilhører mere end 40 etniske grupper, heriblandt fon, adja, yoruba, bariba, peul og somba. Fon er den største gruppe med omkring 30% af befolkningen. Befolkningstilvæksten er kraftig, 2,7% om året i begyndelsen af 2000-t., og næsten halvdelen af befolkningen er under 15 år. Der foregår en betydelig befolkningsvandring fra land til by; i 2005 boede 40% i byerne mod 12,5% i 1965. Specielt Cotonou, landets økonomiske centrum, er vokset og anslås at have 700.000 indb. (2006).

Landbruget, der beskæftiger størstedelen af befolkningen, bidrager med ca. 40% af BNP. De fleste dyrker til selvforsyning og til salg på det lokale marked. Den typiske dyrkningsform er flyttemarksbrug; mod syd dyrkes oliepalmer, majs og kassava og i nord yams, hirse og durra. Familiebrugenes økonomi suppleres af husdyrhold. Størsteparten af husdyravlen udgøres imidlertid af peulfolkets flokke af kvæg, geder og får i det nordlige Benin. En del oliepalmer m.m. dyrkes i plantager. De vigtigste eksportafgrøder er fødevarer til nabolandene samt bomuld.

Annonce

Traditionel jagt samt fiskeri i damme og i lagunerne ved kysten bidrager fortsat til beskæftigelsen, mens motordrevet kystfiskeri er af nyere dato.

Skovbrug er kun i ringe omfang et selvstændigt erhverv, men indsamling af brænde er økonomisk og energimæssigt betydningsfuldt i landområderne. Staten har en række skovreservater, og teaktræsbeplantninger er under etablering.

Virksomheder inden for industri, håndværk og byggeri er fåtallige og små og producerer til det indenlandske marked. Industrien baserer sig på forarbejdning af landbrugsvarer. De fleste statsvirksomheder er privatiseret siden 1980'erne, og privatiseringen fortsætter løbende. Råstofsektoren er lille og omfatter kalksten og cementproduktion. En mindre olieproduktion fra Sémé-feltet ud for Cotonou ophørte i 1998.

Regionalgeografi

Benin er et smalt land, som strækker sig fra Guineabugten 720 km mod nord til Nigerfloden. Terrænet er et savannebevokset lavland, der kun brydes af Atakorabjergene i NV. Klimaet er tropisk med to regntider ved kysten (marts-juli og september-november) og én regntid i nord (maj-oktober).

Kystområdet rummer hovedparten af befolkningen; de største byer ligger her, og landbefolkningen bor tæt. Selve kysten er præget af langstrakte laguneområder bag brede sandbarrer med kokospalmer. I dette område ligger hovedstaden Porto Novo med statsadministrationen og Cotonou, landets største by, med industri, international lufthavn, hoteller, banker og dybvandshavn. I Cotonous havn har Maersk Line investeret i containerfaciliteter. Udenrigshandel fra både Benin, Niger og det vestlige Nigeria går over denne havn, som drives af et fælles statsligt beninsk-nigersk selskab. Cotonou er et trafikalt knudepunkt; herfra udgik kolonitidens jernbaner, hvoraf kun linjen til Parakou fortsat er i drift. Vest for Cotonou ligger de gamle slaveforter Ouidah og Grand Popo. Nord for lagunerne ligger landets frodigste landbrugsområde, Terre de Barre, på et lavt plateau med lerjorder; her er oliepalmeplantager og intensivt dyrkede smålandbrug. Naturområder udgøres af sumpe, søer, floder og enkelte skovreservater, der er den sidste rest af den oprindelige vegetation, som var en overgangszone mellem regnskov og savanne.

Benins største befolkningsgruppe, fon, udgør hovedparten af landbefolkningen i kystområdet. Adja bor i den vestlige og yoruba i den østlige del, sidstnævnte med tæt kontakt over grænsen til yorubaer i Nigeria.

Det såkaldte Plateauområde omfatter størstedelen af landet og er tyndt befolket. De vigtigste etniske grupper her er bariba og peul, der er kvægnomader. Plateauet er kraftigt eroderet, og mange steder er klipperne blotlagte. Vigtigste by er Parakou, hvor jernbanen ender, og hvor gods til og fra Niger omlades.

Atakorabjergene i NV-Benin rejser sig med høje klippesider over den flade savanne. Området modtager landets største nedbør, og en række floder udspringer her. Vejnettet er svagt udbygget, og mange landsbyer ligger isoleret. Nogle somba-landsbyer var stort set uden kontakt med omverdenen helt frem til 1970'erne. Store områder er udlagt til jagt- og vildtreservater, som bl.a. rummer elefanter og løver.

Nigerbassinet ligger langs Nigerfloden, og peulfolket udnytter det frugtbare område til dyrkning af bl.a. ris. Ved Malanville er der færgeforbindelse til nabolandet Niger. En grænsestrid med netop Niger om øer i Nigerfloden blev i 2000 indbragt for Den Internationale Domstol i Haag.

Økonomi

Bistandshjælpen er betydelig og kommer helt overvejende fra Frankrig og EU i øvrigt. Danmark har siden 1969 ydet bistand til forskellige projekter, bl.a. el- og vandforsyning, og i 1992 blev Benin udpeget som det 14. såkaldte programsamarbejdsland.

Den moderne del af Benins økonomi, industri, storlandbrug og offentlige foretagender, er lille og kun svagt voksende. Den delvis uofficielle sektor med selvforsyningslandbrug, grænsehandel med Nigeria og småhandel er stor og er vigtig for landets økonomiske situation, men kan ikke opsluge væksten i befolkningstallet; vandringen fra land til by er derfor stor.

Læs mere om Benin.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Jakob Andersen, Henrik Sebro: Benin - geografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45755