Faktaboks

Samora Machel
Født
29. september 1933
Død
19. oktober 1986

Samora Machel, 29.9.1933-19.10.1986, mozambiquisk politiker; gift med Graca Machel. Samora Machel var leder af selvstændighedsbevægelsen Frelimo, og da Mozambique i 1975 opnåede selvstændighed fra Portugal, blev han dets første præsident. Forholdet til Sydafrika var i hans regeringstid anspændt: Machel støttede det sydafrikanske ANC, og til gengæld bidrog Sydafrika til oprørsbevægelsen Renamo i Mozambique. Machel udråbte landet til marxistisk republik og allierede sig med Sovjetunionen, men med tiden antog han en mere pragmatisk politik.

I 1986 omkom han ved et flystyrt over Sydafrika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig