Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert Sobukwe

Oprindelig forfatter GGun Seneste forfatter Redaktionen

Robert Sobukwe, 5.12.1924-27.2.1978, sydafrikansk politiker. Sammen med bl.a. Nelson Mandela arbejdede Sobukwe fra 1940'erne for at gøre ANC til en massebevægelse. Han brød med organisationen pga. dens fejlslagne forsøg på forsoning med de hvide magthavere og var i 1959 medgrundlægger af Pan Africanist Congress, PAC, hvis leder han blev. PAC ledede protesterne mod paslovene 21.3.1960, der bl.a. førte til Sharpevillemassakren. Sobukwe blev idømt tre års fængsel for at have stået bag aktionerne, men blev i henhold til den såkaldte Sobukwe-lov tilbageholdt indtil 1969, hvorefter han til sin død var forvist til Kimberley.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Gunnarsen: Robert Sobukwe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161702