Faktaboks

Nelson Mandela

Nelson Rolihlahla Mandela

Født
18. juli 1918
Død
5. december 2013

Nelson Mandela. Efter den meget omtalte Rivonia-retssag 1963-1964 blev Nelson Mandela, der på det tidspunkt allerede var fængslet, idømt fængsel på livstid. 1965-1982 sad han i Robben Island-fængslet, som overvejende blev brugt til politiske fanger. Fotografiet bragtes sammen med en artikel i Daily Telegraph, og det viser Mandela (tv.) i fængselsgården i 1966 i samtale med en anden ANC-veteran, Walter Sisulu.

.

Nelson Mandela. Portræt fra 2000.

.

Nelson Mandela var Sydafrikas første sorte demokratisk valgte præsident (1994-1999), og hans betydning for landets samfundsudvikling kan ikke overvurderes. Han sad i fængsel i 27 år for sin aktivisme mod apartheidstyret. Apartheid var den raceadskillelse, som gjaldt ved lov i landet i perioden 1950-1993. Efter sin løsladelse ledede han overgangen til et demokratisk og inkluderende Sydafrika, der skulle være fri for racisme og andre former for diskrimination. Mandelas ikoniske status skyldes ikke mindst hans store pragmatisme og dialogorienterede tilgang til det hvide mindretalsstyre. I 1993 modtog han Nobels Fredspris for sin indsats.

Efter en enkelt præsidentperiode valgte han i 1999 at træde tilbage for bl.a. at arbejde som international fredsmægler. Den internationale anerkendelse af Nelson Mandela kan bl.a. ses ved, at FN's Generalforsamling i 2009 vedtog, at den 18. juli, Mandelas fødselsdag, skulle være mindedag for ham af respekt for den fredskultur, han stod for.

Mandela er uden tvivl en af 1900-tallets mest karismatiske, elskede og vigtige personligheder, og hans virke og arv fortsætter med at inspirere mennesker i hele verden.

Nelson Mandelas baggrund

Nelson Mandela lagde aldrig skjul på sin interesse for fodbold; her ses han i jubel sammen med Desmond Tutu (tv.), da Sydafrika i 2004 fik tildelt værtskabet for VM-turneringen i fodbold 2010. Det er aldrig tidligere sket for et afrikansk land.

.

Mandela blev født ind i en høvdingefamilie i tembu-klanen i landsbyen Mvezo i Umtata, på det tidspunkt Transkei, et af de såkaldte sorte bantustans, nu Eastern Cape provinsen. Han blev opdraget til at være en leder og fik mellemnavnet Rolihlahla, der oversat fra xhosa betyder “ballademageren”. Senere fik han klannavnet Madiba. I de unge år var han hyrdedreng og passede familiens kvæg.

Senere søgte han mod områdets større byer for at uddanne sig og dyrke sport; især boksning og langdistance løb var hans favoritdiscipliner. Adgangen til videregående uddannelse var vanskelig for sorte sydafrikanere, men han blev indskrevet på Fort Hare Universitetet, hvorfra han dog blev bortvist for sit politiske arbejde. Han fik senere en juridisk embedseksamen fra University of the Witwatersrand. I 1952 åbnede han landets første sorte sagførerfirma sammen med Oliver Tambo, der indtil sin død forblev en af hans nærmeste medarbejdere.

Det politiske engagement i ANC

Han var tidligt interesseret i politik og blev medlem af partiet ANC (African National Congress) i 1942. Her var han sammen bl.a. Oliver Tambo og Walter Sisulu initiativtager til etableringen af dets ungdomsafdeling, Youth League, i 1944. Nelson Mandelas position i ANC voksede, og han blev præsident for den betydningsfulde Transvaal-afdeling.

Han spillede en central rolle i iværksættelse af demonstrationer og andre anti-apartheid aktiviteter i takt med, at apartheid-lovgivningen blev skærpet efter 1948. Aktionerne var i udgangspunktet ikkevoldelige. Fra 1956 var al hans tid stort set optaget af at forsvare sig selv og sine fæller i omfattende retssager vekslende med stadig længerevarende fængselsophold.

Sharpevillemassakren og "M-planen"

Sharpevillemassakren i 1960 var skelsættende i Sydafrikas nyere historie. Den 21. marts samlede en ubevæbnet folkemængde ved politistationen i Sharpeville for at protestere mod den diskriminerende lovgivning. Politiet skød ind i folkemængden; 69 døde, heraf mange kvinder og børn, og ca. 180 blev såret. Dette blev indledningen til Sydafrikas tre årtier som politistat og ANC’s efterfølgende forbud.

Det betød, at ANC fortsatte med "M-planen", opkaldt efter Mandela, og som bestod i en fortsættelse af aktiviteterne som en ulovlig undergrundsbevægelse og overgang til mere voldelige aktiviteter. I december 1961 besluttede ANC at indlede en væbnet kamp mod det hvide styre. Som øverstbefalende blev Mandela sendt på træningsophold i Algeriet.

Rivonia-retssagen

I 1962 blev Mandela fængslet og siden dømt ved Rivonia-retssagen. Retssagen er opkaldt efter byen af samme navn, hvor Mandela og ni andre ledere af ANC blev anholdt for at bombe mod statslig ejendom. Her holdt Nelson Mandela, som selv varetog opgaven som forsvarer, sin såkaldte Rivonia-tale.

Den tre timer lange forsvarstale er siden blevet omtalt som en af de største taler i 1900-tallet og er et centralt øjeblik i Sydafrikas historie. Mandela talte for og hyldede idéen om demokrati som fundamentet i det frie samfund, hvor alle skal leve sammen i harmoni og med lige rettigheder. Her sagde han bl.a.: “Dette er et ideal, jeg lever for at opnå. Om det er nødvendigt, er det et ideal, som jeg ligeledes er forberedt på at dø for.”

Strafferammen var dødsstraf, og Mandela og syv andre blev senere fundet skyldige og i 1964 idømt livsvarigt fængsel for højforræderi.

Mandelas fængsling på Robben Island

Sammen med en række andre fra ANC’s ledelse blev Mandela indsat på fængselsøen Robben Island, der rummede både politiske og kriminelle fanger. Fangernes vilkår var krævende, da de blev sat til at bryde sten i øens stenbrud.

Men selvom fangerne på Robben Island var underlagt strenge restriktioner, blev fængslet også kaldt for “universitetet for politiske fanger”. Nelson Mandela og andre ANC-ledere var i løbende kontakt med andre politiske fanger, der ”kom forbi” Robben Island. Der blev diskuteret politik, og man udvekslede informationer og færdigheder.

Myndighederne sanktionerede disse udvekslingsrelationer i 1982 ved at flytte Nelson Mandela og andre ældre fra ANC til Cape Town. Målet var at fjerne de ældre forbilleder fra de yngre aktivister. Afsoningsbetingelserne var mere lempelige i Pollsmoor Prison og senere Victor Verster Prison, hvilket var af stor betydning for Mandela, som i perioder havde problemer med helbredet.

Selvom ANC-ledelsen blev mere isoleret efter overflytningen fra Robben Island, var de ikke glemt. Hellere ikke uden for Sydafrika. Eksempelvis blev der i 1988, i anledning af Mandelas 70 års fødselsdag, afholdt en koncert på Wembley Stadion i London med direkte sending internationalt. Det anslås at mere end 200 millioner så koncerten.

Mandelas løsladelse og afviklingen af apartheid

Nelson Mandela (tv.) og Frederik de Klerk fremviser deres nobelpriser, 1993.

.

Internationale kampagner gjorde Mandela til verdens bedst kendte politiske fange. Fra 1986 indledte den sydafrikanske regering forhandlinger med ham om løsladelse og en demokratisk udvikling i landet. Han blev løsladt den 11. februar 1990. Den 2. marts samme år blev han valgt til næstformand for ANC, og i juli 1991 valgtes han til formand.

Derefter var der forhandlinger med regeringen og direkte med Frederik de Klerk, Sydafrikas daværende præsident og partiformand for the National Party (NP), om overgangen fra apartheid til demokrati. De blev enige om en overgangsordning og frem for alt om afslutningen af apartheid. I 1993 blev Mandela og de Klerk hædret med Nobels Fredspris for deres indsats i forbindelse med afviklingen af apartheid og for at skabe fundamentet for regnbuenationen Sydafrika.

Idealet om regnbuenationen

Nelson Mandela og Winnie Madikizela-Mandela efter Mandelas løsladelse den 11. februar 1990.

.

Udtrykket om det nye Sydafrika som regnbuenation blev oprindelig opfundet af ærkebiskop Desmond Tutu og overtaget af Nelson Mandela. Deres grundlæggende vision for regnbuenationen var at bygge et samfund, hvor alle sydafrikanere uanset hudfarve kunne gå med rank ryg, uden frygt og leve i fred både med sig selv og verden.

Nelson Mandela som præsident

Ved valget i 1994 stemte Mandela og alle Sydafrikas andre indbyggere for første gang i deres liv. ANC fik 60 % af de afgivne stemmer. Derefter blev Nelson Mandela indsat i embedet som Sydafrikas præsident med De Klerk som vicepræsident indtil 1996.

Mandela søgte ikke genvalg i 1999 og blev efterfulgt i embedet af Thabo Mbeki.

Mandelas senere virke og eftermæle

Selvom han trådte tilbage fra aktiv politik, virkede Mandela som fredsmægler, bl.a. i Burundi, og han opnåede status som Afrikas store, gamle statsmand. Han har fået kultstatus blandt aktivister, der kæmper for forsoning, fredelig sameksistens, social retfærdighed, menneskerettigheder og demokrati.

Selvbiografien Vejen til frihed

Nelson Mandela var ligeledes en produktiv forfatter. Især selvbiografien Vejen til frihed, som senere blev filmatiseret, har vundet stor udbredelse både i Sydafrika og internationalt. Filmen nomineret til en lang række internationale filmpriser og fik ligeledes et stort publikum.

Privatliv

Mandela var gift tre gange: 1944-1958 var han gift med Evelyn Mase (1922-2004), 1958-1996 med Winnie Madikizela-Mandela, der også var en fremtrædende ANC-aktivist. Og i 1998 blev han gift med Graca Machel, der tidligere havde været gift med Samora Machel, Mozambiques første præsident. Han fik syv børn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Malthe mortensen

Hi, why does he has hes middle name Rolihlahla and what does it mean

skrev Jørgen Nørby Jensen

We don't know for sure. But according to some sources, the name "Rolihlahla" comes from the African language Xhosa meaning 'troublemaker' or literally 'the one who shakes the tree'.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig