Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

MPLA

Oprindelig forfatter JWO Seneste forfatter Redaktionen

MPLA, Movimento Popular de Libertação de Angola, angolansk selvstændighedsbevægelse og politisk parti, stiftet i 1956; partiet har haft magten i Angola siden 1975. MPLA's leder, Agostinho Neto, anførte den væbnede kamp mod den portugisiske kolonimagt, og ulig de andre oprørsbevægelser, FNLA og UNITA, søgte MPLA at repræsentere alle befolkningsgrupper. I 1975 erklærede bevægelsen Angola for selvstændigt med MPLA som eneste lovlige parti og Neto som præsident. Siden uafhængigheden har MPLA nedkæmpet FNLA og kæmpet mod UNITA og dets sydafrikanske støtter. I 1977 blev MPLA reorganiseret som et marxistisk-leninistisk parti (MPLA-PT). Netos efterfølger, Dos Santos, har ført partiet i en mere moderat retning, og i 1990 udnævntes det til et socialdemokratisk parti.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Weise Olesen: MPLA i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128107