Kasanjeriget, tidligere afrikansk kongedømme i det nuværende Angola. Riget grundlagdes ca. 1620 af folk fra Lundariget og blev opkaldt efter gruppens leder. Kasanjefolket blev kendt som imbangala. Fra 1700-t. blomstrede handelen med bl.a. Lundariget, og i hovedstaden Cassange blev portugisisk klæde og våben udvekslet for slaver bestemt til Brasilien. Kasanjeriget blev i 1910-11 indlemmet i det portugisiske Angola.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.